​Talepædagog til børn, der har brug for ekstra fokus og hjælp

Talebiksen tilbyder hjælp til børn fra 0 til 8 år med tale-, sproglige- og kommunikative vanskeligheder.

​​

Jeg brænder for at arbejde med børns tale- og sprogudvikling og mener, at det bedste resultat opnås gennem grundigt arbejde med det enkelte barn samt i et tæt samarbejde med forældrene. Det er derfor, jeg startede som privatpraktiserende talepædagog. Med to voksne børn ved jeg også selv, hvor vigtigt det er, at man giver sine børn de bedste muligheder for at udvikle deres sprog, mens de stadig er små.

Min faglige baggrund er en pædagoguddannelse, men senere tog jeg en videreuddannelse i form af en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med fokus på tale og sprog. Jeg har 11 års erfaring som talepædagog, og er fortsat ansat som tale-hørekonsulent i Brønderslev Kommune. 

Netop småbørn har jeg stor pædagogisk erfaring med, da jeg som pædagog arbejdede i 15 år på forskellige institutioner, inden jeg altså videreuddannede mig til talepædagog.​

Når dit barn har brug for en professionel og erfaren talepædagog

​Mens jeg har arbejdet som talepædagog, har jeg uddannet mig yderligere ved at tage fire fag på en Master i sprogtilegnelse samt to ekstra moduler på den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD). 

Jeg deltager årligt i efteruddannelseskurser for talepædagoger, som arrangeres af ALF (Audiologopædisk Forening), der er talepædagogernes faglige forening.​

Kontakt mig, hvis dit barn har brug for ekstra fokus

​Talebiksen ligger på min privatadresse i Aalborg, hvor jeg har indrettet et hyggeligt lokale med legetøj, spil, bøger samt test- og undervisningsmaterialer. 

Du kan ringe til mig på 24 22 25 30 eller skrive til mig på kirsten@talebiksen.dk for at høre nærmere. Der er parkering ved døren og der er 5 minutters kørsel fra afkørsel 26 på motorvejen.

Talebiksen
​v/Talepædagog Kirsten Bruun

G.C. Amdrups Vej 4
9210 Aalborg SØ

Medlem af​