Udtalelser​

Bertram (6 år) blev hurtig tryg hos Kirsten og Talebiksens hyggelige indretning. Hun var rigtig god til at "læse" Bertrams behov, og hun gjorde et super stykke arbejde med Bertrams udtale. Han rykkede sig hurtigt sprogligt gennem de få samtaler, som han havde med Kirsten.

Kirsten kan helt klart anbefales, og det var givende at få nogle konkrete opgaver at arbejde videre med hjemme.

- Dorte Kruuse Hjort

​***

Vi valgte at opsøge en privat talepædagog, da vi så at vores datter i det daglige trak sig fra samtaler, hvis hun ikke blev forstået første eller anden gang (Ikke ved mor og far men fx naboen, mor og fars venner mv.) Vi havde ikke opfattelse af, at hun trak sig socialt i trygge rammer som f. eks. børnehaven.

Vi har oplevet stor opbakning fra børnehaven og blev oplyst om PPR talepædagog, men har efter eget ønske valgt at gå til en privat, som en del af en proces, da vi mener at vi som forældre også har haft noget at lære, og her har mulighed for at være en aktiv del af forløbet.

Ved Kirsten har vi været med hele vejen. Vi tænker nu mere over, hvordan vi taler til og med vores datter, vi har set øvelserne og fået nogle værktøjer vi kan arbejde med hjemme. Det blev under forløbet hos Kirsten gjort klart for os, at de fejl i udtale vores datter havde var systematiske i hendes sprog. Vi har som forældre et kæmpe ansvar for at give vores datter de bedste betingelser, og vi føler nu at have flere værktøjer til at bakke hende op og understøtte hende igennem processen.

Vores datter er december-barn og skal derfor starte i skole som 5,5-årig, og det var for os ekstra vigtigt at indsatsen mod hendes udtalevanskeligheder blev ydet i god tid inden skolestart, da sprogvanskeligheder kan give udfordringer både fagligt og socialt. Vi føler at vi ude ved Kirsten blev hørt og havde en klar oplevelse af at Kirstens øvelser var rettet præcis mod vores datter. Vi fik ”talemappen” med hjem, der var så stor en succes at forskellige øvelser som min datter, så som spil og leg, blev efterspurgt af hende selv. Vores datter har rykket sig så meget i hendes sprog, som helt sikkert også giver point på selvtilliden. Vi giver Kirsten og Talebiksen vores varmeste anbefalinger.

Jeannes forældre

- Janni og Jan

***​

Læs artiklen "Talepædagogen på besøg" - klik her

Ønsker du at komme i kontakt med mig?

Så er du velkommen til at sende mig en besked. Jeg vender tilbage på din henvendelse hurtigst muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Talebiksen
​v/Talepædagog Kirsten Bruun

G.C. Amdrups Vej 4
9210 Aalborg SØ

Medlem af​