3-4 år​

Ved 3 års alderen er barnets tale let at forstå, selvom der stadig kan være enkelte udtalefejl.

Mellem 3 og 4 års alderen anvender barnet en mere kompleks sætningsstruktur og de fleste grammatiske endelser, som ”bamser” og ”Victors” og stedord som ”han” og ”hun” er efterhånden på plads.

​Barnet kan besvare spørgsmål med ”hvornår”, ”hvordan” og ”hvorfor” og er selv meget spørgende og videbegærlig.

Barnet taler meget med sig selv i legen og kommenterer både, hvad det selv gør, og hvad der skal ske i legen.

​Barnet taler med andre børn i forholdsvis korte dialoger. Sammen med en voksen kan barnet være i dialog i længere tid.

Barnet forstår og fortæller om ting og oplevelser, som ikke foregår i den konkrete situation. Det begynder så småt at kunne tænke abstrakt.

Barnet interesserer sig for og anvender ord for farver, antal, størrelser og forholdsord, og reagerer hensigtsmæssigt når disse ord indgår i instruktioner.

Det forstår ord for sindsstemninger og anvender dem selv.

Barnet kan fordybe sig i længere tid, når der læses i bøger og vil gerne høre den samme historie igen og igen.

Barnet nyder sange, rim & remser og det kan være med til sanglege. Barnet kan så småt være med til at lege med rimpar med både nonsens ord og rigtige ord (kat-hat, hus-mus eller dat-lat og Lene-dene).

Barnet kan lide lyttelege som f. eks. kimsleg med lyde, lydlotto, lydblindebuk m.m.

Barnet kan også lide huskelege som kimslege med ting og f.eks. være med til at huske ting på indkøbsturen.

Hukommelsen bruges også, når der kigges på billeder fra ferier, fødselsdage m.m. , hvor barnet fortæller om oplevelserne. Her er der samtidig mulighed for en god dialog mellem den voksne og barnet.

Ønsker du at komme i kontakt med mig?

Så er du velkommen til at sende mig en besked. Jeg vender tilbage på din henvendelse hurtigst muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Talebiksen
​v/Talepædagog Kirsten Bruun

G.C. Amdrups Vej 4
9210 Aalborg SØ

Medlem af​