Udtaleudvikling​

Jeg har her lavet et rids over barnets almindelige udtaleudvikling, de mest almindelige fejlprocesser, der forekommer hos danske børn samt atypisk udtaleudvikling.

Barnet lærer de bestemte lyde på følgende tidspunkt​

Lyde som barnet har lært før 2 års alderen​

m-, b-, p-, t-, d-, f-, r- og h-.​

Lyde som barnet har lært ved 2½- 3 års alderen

v-

Lyde som barnet har lært ved 3-3½ år

​s-, n-, g-, k-, l- og j-.

Lyde som barnet har lært ved 3½-4 år

Konsonantklynger som f. eks. sb-, sd-, tr-, gr-, bl- m.m.

Fejlprocesser, der kan forekomme som en del af almindelig udtaleudvikling

Her er der tale om en forsinkelse.

Det kan være aktuelt med taleundervisning, når der er ½ års forsinkelse.​

Proces som er en del af alm. udvikling indtil 3 år

k- ændres til t- som ”tat” ved kat g- ændres til d- som ”dul” ved gul

Proces som er en del af alm. udvikling indtil 3½ år

Sletning af tryksvage stavelser som ”fon” ved telefon, ”raf” ved giraf og ”nan” ved banan. Reduktion af konsonantklynger sidst i ord som ”fes” ved fisk og ”sas” ved saks.

Proces som er en del af alm. udvikling indtil 4 år

Reduktion af konsonantklynger først i ord som ”ban” ved spand, ”dol” ved stol, ”tæ” ved træ og ”gis” ved gris.

Proces som er en del af alm. udvikling indtil 6 år

sj- ændres til s- som ”sokolade” ved chokolade

Atypiske fejlprocesser, som ikke er en del af almindelig udtaleudvikling

Her er der tale om en atypisk udvikling. Disse fejlprocesser har barnet ofte brug for hjælp til, for at få

dem rettet.

Taleundervisning kan være gavnligt, når barnet er klar til det - oftest ved knap 4 års alderen.

  • t- ændres til k- som ”kiger” ved tiger
  • ​d- ændres til g- som ”game” ved dame
  • ​p- ændres til b- som ”bude” ved pude
  • ​t- ændres til d- som ”daske” ved taske
  • k- ændres til g- som ”gamel” ved kamel
  • ​l- ændres til j- som ”jys” ved lys
  • ​j- ændres til l- som ”lorbær” ved jorbær
  • ​l- ændres til n- som ”nam” ved lam
  • ​s-, f- og v- ændres til d- som ”dut” ved sut, ”dar” ved far og "dan" ved vand
  • r- eller andre konsonanter ændres til h- som "hød" ved rød og "høm" ved søm
  • ​Sletning af r- som ”ød” ved rød
  • ​Sletning af konsonanter først i ord som ”ol” ved sol (ord med konsonant + vokal først i ordet)
  • ​Sletning af konsonanter sidst i ord som ”ly” ved lys (ord med vokal + konsonant sidst i ordet)

Ønsker du at komme i kontakt med mig?

Så er du velkommen til at sende mig en besked. Jeg vender tilbage på din henvendelse hurtigst muligt.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Talebiksen
​v/Talepædagog Kirsten Bruun

G.C. Amdrups Vej 4
9210 Aalborg SØ

Medlem af​